City Kebab har fået stor succes i Haslev
Indehaveren Mustafa Incekara har grundet travlhed allerede måtte øge bemandingen i City Kebab i Jernbanegade.
Da Mustafa Incekara i sommers overtog stedet og slog dørene op til den nye City Kebab var det planen at han selv og hans far skulle passe stedet, men allerede nu har de måtte ansætte flere medarbejdere da City Kebab har oplevet en helt enorm interesse for salget af deres kvalitetsprodukter i Haslev.
De nye medarbejdere er rekrutteret indenfor familien og fætrene Selo og Mulle er derfor dem som man nu også kan møde når man tager turen ind forbi City Kebab i Haslev’s bymidte.
I den netop overståede efterårsferie holdt City Kebab ekstraordinært åbent fra onsdag til lørdag og det viste sig at være det helt rigtige for forretningen, som fremadrettet vil øge antallet af åbningsdage i ferieperioderne henover året.
Kommentarer