Dalby

Claus Holm kommer til generalforsamlingen i Superbrugsen i Dalby

Efter årets generalforsamling i SuperBrugsen i Dalby kommer TV-kokken og foredragsholderen Claus Holm på besøg.

Onsdag den 5. april klokken 19.00 afholder Superbrugsen Dalby generalforsamling i Dalby Forsamlingshus.

Når alt det formelle, der hører sig til på en generalforsamling, er overstået kommer Claus Holm på besøg.

Claus Holm underholder i et foredrag hvor der er kant, kaos og kærlighed – man lærer at smage på hverdagen og en bunke sjove anekdoter fra tv livet og fra væggene på Coop hovedkontor – hvor Holm udover meget andet er huskokken.

Claus Holm har altid arbejdet med mad, og den ro og den glæde han finder ved at arbejde med friske råvarer, opskrifter, godt køkkengrej og smagsudvikling i sit køkkenværksted, giver ham dagligt bekræftelse i, at han er på rette hylde:

– Jeg er kok, smagsudvikler og foredragsholder – og et menneske med trang til at gøre en forskel. I mit køkken kan alt lade sig gøre, siger Calus Holm.

Foredraget handler om mere smag på din hverdag, og som man kender Claus Holm, så skal det nok blive piv frækt – bum.

Efter generalforsamlingen vil SuperBrugsen være vært med lidt let mad og drikke.

Adgangskort til generalforsamlingen fås i butikken mod fremvisning af medlemskort til Superbrugsen i Dalby.

Medlemskort skal forevises sammen med adgangskort
ved indgangen til generalforsamlingen.

Kommentarer