Cubas ambassadør besøgte også rådhuset
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2016/10/Cubansk-besoeg_raadhus-620x380.jpg)
Haslev: Der var særligt besøg på rådhuset torsdag, da den cubanske ambassadør Yiliam Gómez Sardiñas kiggede forbi til frokost,
Torsdag den 6. oktober var der særligt besøg på rådhuset i Haslev. Den cubanske ambassadør Yiliam Gómez Sardiñas og konsul Ares Valdes kiggede forbi til frokost – dansk smørrebrød – med borgmester Knud Erik Hansen og en god snak om vores velfærdssystem og ikke mindst kollektiv trafik.
Hendes ærinde i byen var desuden at besøge Cuba-holdet på Midtsjællands Gymnasium i Haslev. Her er 14 elever i 2. g på det særlige hold, som i deres spanskundervisning har særligt fokus på cubansk kultur. Det forbereder dem til deres studietur til Cuba næste år.
Læs også: Cubas ambassadør besøger gymnasiet i Haslev
Med på rådhuset var også gymnasielærerne Anette Bækvang, international koordinator og spansklærer Helene Caprani.
På billedet ”Cubansk besøg” er det fra venstre side: Konsul Ares Valdes, ambassadør Yiliam Gómez, borgmester Knud Erik Hansen, og gymnasielærerne Anette Bækvang og Helene Caprani.
På billedet foran rådhuset er det kommunaldirektør Thomas Eriksen til venstre)
Kommentarer