Cykelløbet Danmark Rundt går gennem Faxe Kommune
Haslev: Den sidste etape af cykelløbet Danmark Rundt passerer både Gisselfeld, Bregentved og Vallø Slot på vejen til opløbet på Frederiksberg.
Danmarks største professionelle cykelløb, Postnord Danmark rundt finder sted fra onsdag den 27. til og med søndag den 31. juli.
Den sidste etape, der starter i Karrebæksminde, passerer både Gisselfeld, Bregentved og Vallø Slot på vejen til opløbet på Frederiksberg.
Starten går klokken 12.00 fra P-pladsen på Enø Kystvej i Karresbæksminde. Fra Karrebæksminde går det op gennem Næstved by, Fensmark og Holme Olstrup forbi Bon Bon land.
Det forventes at cykelrytterne kører ind på Villa Gallinavej klokken 12.41. Herfra ændrer ruten karakter igennem bakkerne i Storskoven og forbi herregårdene Gisselfeld og Bregentved. Der er indlagt en bakkespurt til Koldinghuse og Bregentved. Feltet forventes til Dalby lidt før klokken 13. Efter Karise går rute igen ind på små veje forbi Vallø Slot på brosten og Danmarks smukkeste Allé. Feltet skal derefter videre gennem Køge, inden de suser mod Frederiksberg ad Gl. Køge Landevej.
Inden feltet kommer susende forbi, kommer den underholdende reklamekaravane forbi, så der bliver masser at se på.
Interesserede kan læse mere på postnorddanmarkrundt.dk.
Kommentarer