Cykeltur på Feddet med naturvejlederen

feddet

Feddet/Faxe: Naturvejleder faxe inviterer på en guidet cykeltur på Feddet på tirsdag

Tirsdag den 15. juli kan man deltage i en guidet cykeltur på det naturskønne Præstø Fed. Cykelturen følger grusvejene helt ned til sydspidsen af Feddet, og der vil undervejs være stop ved Heden, ved fugletårnet på sydspidsen af Feddet, og ved de flotte sheltere ved Fed Havn.

– Vi stopper naturligvis også hvis der pludselig dukker noget spændende op på vejen, eller i luften – havørne er fx ikke noget sjældent syn på Feddet,  fortæller Naturvejleder Sara Gelskov.

Cykel kan eventuelt lejes ved Feddet Camping, ring på telefon 5672 5206 og hør om der er ledige cykler.

Husk mad og drikke, og beskyttelse mod solen. Madpakken kan spises undervejs ved en af pauserne.

Det er gratis at deltage i Blå Flag arrangementet der begynder klokken 11 tirsdag den 15. juli og varer cirka 2 ½ time.

Der er mødested ved P-pladsen ved Feddet Camping.

Kommentarer