Debat: At det skal kunne betale sig at arbejde har i disse valgdage afløst det gamle mundheld om, at arbejdet bærer lønnen i sig selv.

Indsendt af Per B. Thomsen, formand for 3F Midt & Østsjælland.

Der er dog en god portion af virkeligheden, der går tabt, når arbejdsløshed reduceres til et spørgsmål om økonomisk gevinst og personligt ansvar.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har gang på gang udmeldt, at der i Danmark mangler arbejdskraft. At dette ikke stemmer overens med antallet af ledige, forklares med, at disse medborgere enten er blevet for ”dovne og dvaske” af høje dagpenge og kontanthjælp, eller for ”fine og forfængelige” til at tage visse jobs. Derfor, mener DA, er det naturlige svar at skære i ydelserne, der sikrer de ledige mod at gå fra hus og hjem.

Men at have et arbejde handler ikke blot om det, der kan måles i kroner og ører. Det handler også om at være en del af fællesskabet. Om at nogen siger godmorgen, når man møder ind på arbejdet. Om at man kan svare på spørgsmålet ”hvad man går og laver”. At være uden for dette fællesskab bryder ingen sig om.

Når det er svært at komme i beskæftigelse handler det derfor ikke om manglende lyst, men om manglende jobopslag. I Faxe Kommune, bliver der f.eks. i gennemsnit slået 10 stillinger op om dagen inden for 3F-brancherne. Om disse stillinger kæmper 116 3F-dagpengemodtagere samt kommunens kontanthjælpsmodtagere. Det kræver ikke en matematisk studentereksamen at regne ud, at de lediges jobchancer ikke just er fantastiske, eller at det ikke er muligt at ansætte alle dem, der efterspørger et arbejde. Det er denne virkelighed, som de ledige møder og som DA ignorerer.

Kære arbejdsgivere, det lyder måske banalt, men vi foreslår, at I starter med at annoncere efter den arbejdskraft, I efterspørger. Der er ingen ledige, der bliver mindre ledige af at blive fattigere.