Navnenyt

Dåseøl fra Faxe fylder 45 år i dag

Den 17. august 1970 sendte bryggeriet i Faxe, som det første danske bryggeri dåseøl på det danske marked.

LOKAL MÆRKEDAG: I dag er det præcis 45 år siden at bryggeriet i Faxe sendte Danmarks første dåseøl ud til danskerne.

Den 17. august 2015 er det 45 år siden at bryggeriet i Faxe sendte Danmarks første dåseøl ud til Danskerne.

Dåseøl blev i Danmark produceret til eksport fra midten af 50´erne, men Faxe Bryggeri var det første bryggeri, som sendte øl på dåse ud på det danske marked. Det skete den 17. august 1970.

De øvrige danske bryggerier fulgte med umiddelbart efter, men allerede året efter indgik bryggeriforeningen en frivillig aftale med miljøministeriet om at begrænse anvendelsen af dåser, og ved udgangen af 1981 ophørte salget af dåser helt.

Fra 1986 til 1988 kørte sager ved EF-domstolen mellem den danske stat og EU, som anså det danske forbud mod øldåser som en teknisk handelshindring. Den danske stat vandt dog alle sager fordi forbuddet var etableret pga miljøhensyn.

Igen i 1999 blev forbuddet mod øldåser igen til en sag mellem Danmark og EU, og denne gang stod Danmark til at tabesagen.

I 2002 ophævede den danske regering forbuddet mod metaldåser og i stedet indførte et pant- og retursystem for dåser. Dåseøl kunne atter købes i Danmark fra efteråret 2002, men det hele startede altså med The Great Dane på dåse i Faxe for 45 år siden i dag

Den 17. august 1970 sendte bryggeriet i Faxe, som det første danske bryggeri dåseøl på det  danske marked.
Den 17. august 1970 sendte bryggeriet i Faxe, som det første danske bryggeri dåseøl på det danske marked.

.

Kommentarer