To daglige fossiljagter i efterårsferien

Faxe: I efterårsferien kan man tage med en guide på fossiljagt i Faxe Kalkbrud – to gange dagligt
Geomuseum Faxes guider inviterer til fossiljagt i efterårsferien. Turen starter på museet, hvor guiden fortæller den spændende historie om fortidens Faxe. For 63 millioner år siden bestod Faxe nemlig af et frodigt koralrev på bunden af et dybt hav. Her vrimlede det med krabber, søpindsvin, muslinger, snegle, armfødder, fisk og blæksprutter, og derfor kan man i dag finde fossiler af alle disse dyr i Faxe Kalkbrud.
Efter fortællingen om, hvad Faxe Kalkbrud gemmer på, går man i samlet flok sammen med guiden ned i Faxe Kalkbrud og leder efter 63 millioner år gamle fossiler.
Som vi kender det fra nutidens koralrev, tiltrak mylderet af byttedyr også i fortiden de glubske rovdyr som hajer og krokodiller til koralrevet i Faxe. Deres tænder bliver løbende skiftet og falder til bunds på koralrevet, og derfor kan de rigtig heldige i dag finde en 63 millioner år gammel hajtand i Faxe Kalkbrud.
Tilmelding ikke nødvendig
Husk godt fodtøj og beskyttelse mod solen.
Fossiljagten koster 70 kroner for voksne og 35 kroner for børn.
Gratis med 3 i 1 billet.
Undtagen onsdag den 15. oktober kl. 11, hvor der i stedet er et arrangement om hajer på museet fra klokken 11 til 13.
Fra lørdag den 11. til og med lørdag den 18. oktober kan man to gange dagligt, klokken 11 og klokken 14, tage med en guide på fossiljagt i Faxe Kalkbrud.
Turene starter på Geomuseum Faxe, Østervej 2, 4640 Faxe
3 i 1 billet
Stevns Museum, Koldkrigsmuseum Stevnsfort og Geomuseum Faxe sælger 3-i-1 billetter i efterårsferien, der giver adgang til alle tre museer fra 11.-18. oktober 2014. Billetten sælges på museerne, der har åbent fra kl. 10-17.
Pris Voksne 130 kr., børn 60 kr.
Med billetten får man:
– Entré på Stevns Museum. Se udstilling om Stevns Klint som UNESCO verdensarv, tag med på guidet tur om verdensarv kl. 13-14 og vær med til børneaktiviteter kl. 10-17.
– Entré på Geomuseum Faxe inkl. fossiljagt i Faxe Kalkbrud med guide kl. 11 og 14.
– En guidet tur i Koldkrigsmuseum Stevnsforts undergrund (der er begrænsede pladser, så det er en god idé at købe billet i forvejen, se programmet på www.stevnsfortet.dk) og børneaktiviteter kl. 10-17.
Kommentarer