Karise

Dagplejen Hjertefryd i Karise starter den 1. juli

Karise: Til sommer starter en rutineret dagplejer en ny privat dagpleje op på Rønne Alle i Karise

Efter at have været kommunal dagplejer i mere end 30 år, tager Anne Hansen nu springet og etablerer den private dagpleje Hjertefryd per den 1. juli 2012. Der er allerede etableret en venteliste, man kan få skrevet sit barn på.

Det sker ud fra et ønske om at give familier et trygt og godt tilbud, om pasning af deres 0 – 3 årige børn, i private omgivelser. For Anne handler det om at bevare respekten for mange familiers ønske, om røgfri og allergivenlige omgivelser, samtidigt med den større tryghed som et privat hjem kan give helt små børn.

Der er mange fordele ved at have sit barn i privat dagpleje. Den private dagplejer er ansat af forældrene, og kan derfor ikke rammes af kommunens nedskæringer og forringelser. Barnet møder de samme voksne hver dag, til en tryg og forudsigelig hverdag i kendte rammer. Der kommer ikke fremmede gæstebørn, hvilket også betyder mindre smitterisiko.

Anne Hansen er klædt på til at hjælpe nye forældre med at søge tilskud fra kommunen. Man skal være skrevet op i det kommunale system, og berettiget til en plads i en daginstitution jævnfør Faxe kommunes retningslinier, for at kunne komme i betragtning samt have angivet ønske om privat dagpleje.

Faxe Kommune fører i øvrigt løbende tilsyn med private pasningsordninger.

Dagplejen Hjertefryd åbner 1. juli 2012.

Hjertefryd, Anne Hansen, Rønne Alle 17, 4653 Karise. Telefon 56 78 89 31, mobil 61 75 39 31

 

 

Kommentarer