Dagplejen i Rønnede afholder mini olympiade
Rønnede: De seks dagplejere i Rønnede markerer dagplejedagen ved at afholde en mini olympiade.
Onsdag den 13. maj afholdes der en mini olympiade i Rønnede i anledning af den landsdækkende dagplejedag, der falder på den anden onsdag i maj måned.
“Indmarchen” starter fra Rema1000, klokken cirka 8.30. Derfra går dagplejebørnene i samlet flok til den “olympiske – legeplads” på Drosselvej, hvor de tænder faklen inden der skal dystes i bowling, at gå på line, vandpistolskydning, boldkast, kapløb og tunnel-kravling.
På billedet ses nogle af deltagerne.
Kommentarer