Dagplejens dag blev markeret i Dalby
Dalby: Traditionen tro fejrede dagplejerne i Faxe kommune i dag Dagplejens dag i gæstehuset/legestuen i Dalby
Onsdag den 14. maj fejrede dagplejerne i Faxe kommune traditionen tro Dagplejens dag. Det fælles tema i år, var for alle – fra jord til bord.
I gæstehuset/legestuen i Dalby mødte alle dagplejere og børn op med favnen fuld af hjemmeklippet pap blomster, vindmøller og pap fugle som blev hængt op som pynt på legepladsen, derefter blev flaget hejst mens alle sang I østen stiger solen op.
Efter morgensangen blev den lækrere og sunde formiddags mad indtaget af de glade og forventningsfulde børn og voksende der havde sat sig rundt omkring på tæpper p legepladsen.
Da alle var mætte skulle der sås og plantes i de dertil indkøbte spande – kartofler, jordbærplanter, purløg, morgenfruer. Alle hyggede sig sammen om at plante – og alle glæder sig allerede til at følge spandene hjemme i haven hos deres dagplejer. Glæden bliver nok ikke mindre når der skal høstes og spises af jordbær, kartofler med mere.
Da alle spande var fyldt, blev der sunget en håndfuld sange og derefter gik børn og dagplejere ud på det grønne areal ved Dalby Super Brugs, derude blev der sendt store flotte ønskeballoner op i den lidt grå forårs himmel – mon ikke de fleste af ønskerne på hjerteballonerne var et ønske om at bevare dagplejen i Faxe kommune – selv i de små ydre områder.
Dagen blev afsluttet med en lille hjemmelavet skyr-is. Efter isen blev de store barnevogne læsset med glade, men trætte børn og så gik turen ellers hjem i eget dagpleje hjem hvor der ventede en tiltrængt middagslur til de søde små.
Børn og dagplejere i Dalby vil gerne takke følgende sponsor:
- SuperBrugsen i Dalby for alt plantejorden til spandene.
- D.P.K. Frugt & Grønt v/ Ingo Jensen for Frugt og grønt
- Børge Truelsen for Jordbærplanter, forspirede kartofler og purløg.
Denne artikel er et læsertip. Du kan også tippe Faxe.nu ved at sende billeder og tekst til tip@faxe.nu.
Kommentarer