Samfund

Dalby fik uafgjort i håndbold i lørdags

Dalby: Førsteholdet skuffede lidt til et af årets sidste hjemmestævner lørdag eftermiddag

Dalby havde lørdag eftermiddag et af årets sidste hjemmestævner. Her skuffede førsteholdet en smule, da Tved fra Sydfyn tog det ene point med hjem i kampen mod Dalbys herrer i 3. division.

Hos damerne tog førsteholdet sejren med en sejr over Greve. Susanne Møller har her samlet resultaterne fra Dalbys hjemmestævne. Husk i øvrigt at herrerne spiller pokalkamp hjemme mod Øresund Håndbold tirsdag aften den 6. december 2011 kl. 20.20.

Herre, 3. division: Dalby G&IF – Tved GI: 23-23 Herrerne tog imod Tved fra Fyn og man skulle tro, at det var fynboerne der efter en lang tur ville få det svært. Men det blev Dalby-drengene. Holdet var bagud gennem det meste af kampen og fik så kæmpet sig frem til at være foran i slutfasen. Desværre lykkedes det Tved at score i det sidste minut, så de tog det ene point med hjem. Hvis drengene skal have en chance i pokalkampen, som spilles tirsdag kl. 20.20 på hjemmebane mod Øresund Håndbold – skal der findes nogle andre takter frem – både i forsvar og angreb. Med kom og støt spillerne den 6. december.

Damer, kvalrækken: Dalby G&IF – Greve: 24-18 Pigerne mødte et af topholdene – det var svært at se da kampen gik i gang. Dalby kom hurtigt foran med 5-6 mål og den føring holdt gennem hele kampen. God fight og energi af pigerne. De drager til Fyn på torsdag for at spille mod Gislev i Nordea-cuppens 4. runde.

U18 Drenge, 2. division: Dalby G&IF – Håndboldklubben Maribo/Hunseby: 28-24 Dagens vigtige kamp for at holde sig i toppen udviklede sig til en meget god og spændende kamp. Holdene fulgtes ad gennem hele kampen, Dalby dogI førerpositionen og holdet formåede i slutfasen at slå fast, at det var dem, der skulle have sejren. En god fight og drengene tog ansvar i forsvaret, der gav mulighederne i angrebet. Nu gælder det kampen på torsdag mod Jersie HK om 1. pladsen i rækken.

Øvrige resultater: U10 Drenge B: Dalby G&IF – Team HK/Køge: 5 – 26 Herre Serie 2: Dalby G&IF – Stillinge IF: 27-20

Man kan også høre resultaterne i “Aktuel Sport” på Radio Østsjælland – 104,7 – lørdag eftermiddag fra kl. 16.

Samlet af Susanne Møller./JGN

Kommentarer