Dalgården har fået en hjertestarter
Rønnede: Aktivitetscenteret Dalgården i Rønnede har fået en hjertestarter af Hjerteforeningen i Faxe
Hjertestarteren blev overrakt til Mogens Christensen fra Efterløns- og Pensionistklubben i Rønnede af Hjerteforeningens næstformand, Kaj Dahl. Det var nemlig Mogens Christensen der havde foreslået Hjerteforeningen, at Dalgården skulle have en hjertestarter, da der kommer rigtigt mange mennesker på Dalgården hver eneste dag.
Betingelserne for at få en hjertestarteren af Hjerteforeningen, er at modtagerne skal mønstre nok deltagere til et førstehjælpskursus samt et kursus i at betjene hjertestarteren. Men det var ikke noget problem, idet hele 14 havde meldt sig.
Dalgården er et aktivitetscenter, med en masse aktiviteter og egen hjemmeside. Hjemmeplejen holder også til i huset, ligesom der er dagcenter for demente.
Dalgården benyttes af Pensionistforeningen, Efterløns- og Pensionistklubben, Datastuen, Kniplerne, kortspillerne, engelskundervisning, bankospil, nørklerne, motionister, folkedansere og mange flere.
Aktivitetscenteret Dalgården ligger på Thujavej 19 i Rønnede
Kommentarer