I Danmark er der ca. 770 herregårde fordelt over hele landet. 300 af dem er fredede, hvilket vidner om deres kulturhistoriske og arkitektoniske betydning som nationale klenodier.

Organisationen Historiske Huse vil nu sætte denne fælles kulturskat under lup – og det sker gennem kåringen af Danmarks Smukkeste Herregård. For en stor del af vores enestående herregårde med mange historiske driftsbygninger, der i dag ikke længere bruges til landbrug, kæmper for at skaffe midler til at passe på denne kulturarv. 17 kandidater fra hele landet er nomineret i konkurrencen, der løber fra den 22. oktober – 2. november. Alle kan stemme på deres favoritherregård på www.historiskehuse.dk, hvor man også kan se en film med hver af de 17 kandidater. Vinderen offentliggøres mandag den 5. november kl. 9 på www.historiskehuse.dk

De 17 nominerede herregårde er alle fredede og repræsenterer cremen af vores fælles kulturarv. Der er ikke blot tale om steder med enestående hovedbygninger, men også områder med voldgrave, parker og historiske driftsbygninger, der gør dem til uundværlige kulturmiljøer. De fleste af disse steder er i dag helt eller delvist åbne for offentligheden og bruges til konferencer, bryllupper, teater, koncerter og meget andet. Det er blandt andet fordi de store udgifter til vedligehold af bygninger kræver flere indtægter end det, der eksempelvis kan skaffes fra land- og skovbrug.

Herregården styrker lokal identitet og stolthed
Herregårdsmiljøerne er gennem århundreder blevet vedligeholdt af ejerne og har i dag betydning for både turisme, erhvervsliv, lokal identitet og stolthed. Med moderne landbrugsdrift kan mange af driftsbygningerne ikke længere bruges optimalt, men de tomme bygninger har potentialerne til at fungere som lokale dynamoer, blandt andet i kraft af deres naturskønne omgivelser, men også fordi de fortæller et vigtigt stykke Danmarkshistorie om dengang, hvor adelen havde magt og privilegier, og samtidig fungerede som nationens indgang til resten af Europa.
”I dag er virkeligheden en anden på herregårdene. Ofte bor ejerne ikke i hovedbygningen, eller kun i en mindre del af den. Og det kræver en stor indsats at finde midler til de mange fredede bygninger, som kun i meget begrænset omfang kan tilpasses moderne behov. Både de direkte støttemidler fra staten og værdien af skattefradraget er voldsomt reduceret gennem de sidste 30 år, og udviklingen i de krav, der stilles til de private ejere når de istandsætter deres fredede bygninger, er proportionel med udviklingen i den økonomiske kompensation,” forklarer Birthe Iuel, Præsident i organisationen Historiske Huse og fortsætter:

”Vi håber derfor, at kampagnen vil skærpe opmærksomheden – også fra politisk side på, hvordan herregårdsejerne får nogle bedre vilkår til at passe på disse enestående steder, der er en del af vores fælles kulturarv. Samtidig håber vi også, at herregårdsejerne vil fortsætte den gode udvikling, hvor flere og flere mennesker får mulighed for at opleve denne form for kulturarv i øjenhøjde.”

Hos Sektionen for Større Jordbrug, Landbrug og Fødevarer, glæder man sig over konkurrencen. Nicolas de Bertouch-Lehn, medlem af Herregårdsudvalget hos Sektionen for Større Landbrug, udtaler:

”Vi er glade for, at der med denne konkurrence sættes fokus på herregårdene og det potentiale, der ligger i forhold til turisme og lokal udvikling. Vi ønsker, at herregårdene generelt skal være en aktiv del af lokalmiljøet – sådan har de jo også fungeret gennem historien. Med en konkurrence som denne hylder vi det arbejde, som herregårdsejerne hver dag gør for at passe på bygningerne og herregårdsmiljøerne, som jeg mener er til glæde for os alle.”

17 herregårde fra hele landet er med i konkurrencen, og på historiskehuse.dk kan man også læse om de mange andre herregårde, som havde mulighed for at blive udvalgt. Fire eksperter havde til opgave at udvælge de endelige kandidater, der kom igennem nåleøjet til den endelige konkurrence, og de 17 nominerede herregårde er:

Jylland
Bidstrup
Clausholm
Frijsenborg
Lynderupgård
Nørre Vosborg
Skaføgård
Voergaard

Fyn
Glorup
Hagenskov (Frederiksgave)
Hesselagergaard
Krengerup

Sjælland og øer
Borreby
Engestofte
Gisselfeld
Gjorslev
Ledreborg
Søholt

FAKTA

Om konkurrencen ’Danmarks Smukkeste Herregård’:
17 finalister fordelt over hele landet er udvalgt af en gruppe eksperter inden for arkitektur og herregårde. Kandidaterne spænder vidt fra de tidlige renæssancegårde til historicismens herregårde fra slutningen af 1800-tallet. Hele Danmarks befolkning kan fra den 22. oktober – 2. november stemme på disse kandidater på www.historiskehuse.dk, hvorefter en enkelt løber med titlen som ’Danmarks Smukkeste Herregård’. En kort film viser de 17 kandidater, der er med i konkurrencen. Filmen kan ses her: www.historiskehuse.dk

De fire eksperter er:
Britta Andersen, Museumsdirektør, Dansk Center for Herregårdsforskning
Claus M. Smidt, Seniorforsker, mag. art. Medforfatter til bl.a. Hele samfundets eje og Kongehusets boliger.
John Erichsen, tidligere museumsdirektør og medforfatter til bl.a. Herregården og bogen Grever, baroner og husmænd.
Niels Peter Stilling, tidligere museumsdirektør. Forfatter til bl.a. Danmarks Herregårde og Politikens bog om Danmarks Slotte og Herregårde.

Hvad er en herregård?
Herregård betegnede oprindeligt en adelsmands egen gård, som han selv drev og oftest også boede på. Herregårdene havde særlige privilegier, og der var oftest knyttet fæstegårde til dem. Efter 1660 behøvede ejeren ikke længere at være adelig, men gården regnedes i datiden kun for en herregård, hvis den havde haft dette status før 1660 eller efterfølgende havde fået tildelt privilegier af kongen. Privilegierne blev gradvis afviklet, men den sidste rest af herregårdenes særstatus forsvandt først i 1908, hvor tiendeafløsningen kom.
Det var formelt hverken gårdens jordtilliggende eller bygninger, der afgjorde, om den var herregård. Generelt skilte herregårdene sig dog ud fra andre gårde både ved markernes og bygningernes størrelse.
Kilde: Dansk Center for Herregårdsforskning.

Om Historiske Huse:
Historiske Huse repræsenterer ejerne af de fredede og bevaringsværdige bygninger i Danmark og arbejder for at forbedre ejernes vilkår, samt for at øge den generelle bevidsthed om værdien af den byggede kulturarv i Danmark.
I 2011 kårede Historiske Huse (dengang under navnet Bygningskultur Danmark) Danmarks smukkeste landsby (Sønderho på Fanø). I 2013 blev den smukkeste købstad i landet kåret (Svaneke, Bornholm). I 2015 blev Danmarks smukkeste almene bolig kåret med Ole Kirks Allé i Nakskov som vinder, i 2016 blev Danmarks Smukkeste Præstegård kåret (Moseby på Falster) og i 2017 blev Danmarks Smukkeste Bondegård kåret (Klægager i Sønderjylland).