Danmarkspremiere af Adam’en – og det skete kun i Faxe
Faxe: Hele den samlede danske motorpresse var lørdag samlet i Faxe til danmarkspremieren på Opel Adam, i en speciel rallyversion.
Lørdag formiddag kunne man lige udenfor Faxe hører lyden af en rallybil, som fik lov til at udfolde sig med alle sine muskler og man var ikke i tvivl om at der blev kørt stærkt på det lukkede baneområde.
Det var Opel Danmark, som havde inviteret den samlede danske motorpresse samt de lokale medier til et lukket premiere arrangement for pressen og kun i Faxe, hvor man fremviste rally-udgaven af Opel Adam.
Den lille men absolut muskuløse Opel Adam Rally køres til daglig af Simon Lund Larsen og Jens Chr. Anker og er specielt bygget til deltagelse i det tyske ADAM Opel Rallye Cup, hvor den med sine 140 hk og en vægt på kun 1000 kg levere nogle flotte resultater.
Faxe.nu’s redaktør Claus Michael Smith fik lov til at være co-driver på bilen og gennemførte sammen med Simon Lund Larsen den 1600 meter lange testbane, som man havde lavet i området omkring Faxe Kalkbrud i dagens anledning. Efter turen var der stor ros til Simon Lund Larsen, som ved turens begyndelse fik besked på at vise Faxe.nu hvad såden en Opel Adam Rally kunne præstere når man slap alle 140 hk løs, og der der blev kørt på både to og fire hjul på strækningen i en lækker og stabil rallyvogn.
Søren D. Sørensen fra Faxe & Omegnens Motorsportsklub var rigtig stolt over at blive udvalgt som det eneste sted i Danmark, hvor pressen kunne få lov til at se og prøve denne specielle udgave af Opel Adam i tæt samarbejde med Opel Danmark, som ejer bilen og er hovedsponsor for det danske team.
Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu
Kommentarer