Haslev

Dansk Folkehjælp mangler indsamlere på valgdagen

dansk_folkehjaelp

Faxe Kommune: Dansk Folkehjælp mangler frivillige der vil være indsamlere i tre timer på valgdagen.

Torsdag den 18. juni er der valg i Danmark, hos Dansk Folkehjælp ser det ud til at udsatte børn bliver valgets helt store taber.

En sommerferie er ikke en selvfølge for alle børn og Dansk Folkehjælp arbejder derfor på højtryk for at kunne sende et rekordstort antal børn af sted på ferieophold i den kommende sommerferie. Vores ferieophold drives af frivillige, der lægger et stort arbejde i at gøre en forskel for de børn, som aldrig vil glemme dem for det.

Ferieminder og fællesskab

Familierne, der får feriehjælp, bliver visiteret af de sociale myndigheder i kommunerne, så man er sikre på, at det er dem, der trænger mest, der får. Ofte kommer de af sted med andre fra samme lokalområde, så de nemt kan bevare kontakten med hinanden og de gode ferieminder, når hverdagen sætter ind igen

Hjælp os med at sende flere børn afsted. Det gør en forskel – ikke bare i år men for hele livet!

Manger frivillige på valgdagen

Dansk Folkehjælp er netop nu i gang med tilrettelæggelse af indsamlingerne på valgstederne, når der torsdag denne uge afholdes valg til Folketinget. For Dansk Folkehjælp er det blevet en tilbagevendende tradition, at frivillige er til stede på valgstederne for at samle ind til et godt formål, denne gang udsatte børns feriehjælp.

Men det kniber alvorligt for organisationen at skaffe de nødvendige indsamlere for at kunne dække de valgsteder som organisationen har fået tilladelse til at stå på. Lige nu har kun 25 procent af de indsamlere som organisationen skal bruge, meldt sig som indsamler den 18. juni.

Der er flere kommuner hvor Danks Folkehjælp er nogenlunde repræsenteret, men der mangler i den grad indsamlere i Faxe Kommune.

Meld dig som indsamler allerede i dag

Derfor har Dansk Folkehjælp brug for al den hjælp de kan få, og det er da også kun tre timer man skal stå på valgstederne for at få et godt resultat. Dansk Folkehjælp ved fra tidligere, at en indsamler på tre timer ofte indsamler minimum 1.500 kroner eller mere.

Håbet er derfor, at mange frivillige vil bruge en formiddag eller eftermiddag efter arbejde på at stå på et af de valgsteder som organisationen dækker. Dansk Folkehjælp står lige nu overfor at skulle hjælpe et rekord stort antal ansøgere om feriehjælp, og det vil være helt afgørende at de får et godt indsamlingsresultat på selve valgdagen.

Man kan tilmelde sig on-line på www.folkehjaelp.dk

Kommentarer