Dalby

Dansk Røde Kors tombola foran Superbrugsen i Dalby

Dalby: Fredag og lørdag kan man købe lodder hos Dansk Røde Rors’ Dalby-Rønnede afdeling, der har opstillet en tombola, foran Superbrugsen i Dalby.

Der er 200 præmier, hvoraf de ca. 100 kommer fra lidt over 20 gavmilde lokale sponsorer, på spil i tombolaen, så chancerne for at vinde er gode. Dansk Røde Rors’ Dalby-Rønnede afdeling glæder sig over at sponsorerne igen i år hjælper med at skaffe penge til DRK’s vigtige arbejde. Overskuddet fra weekendens tombola vil blive sendt til nødhjælpsarbejdet på Afrika’s Horn.

De resterende 100 præmier er syet eller strikket af nørklegruppen, der har rigeligt med, som de også sælger, til yderst rimelige priser. De 24 nørklere mødes hver måned den anden tirsdag i Rønnede. Hvis man skulle have lyst til at deltage kan man ringe til Lissy Jensen på 5671 1376, der vil være behjælpelig med at udlevere garn og opskrifter.

”Kan du ikke skrive at vi mangler indsamlere, i den gamle Rønnede kommune, til Landsindsamlingen d. 2. oktober” Siger Mona Døssing, formand for Dansk Røde Kors Dalby-Rønnede, til Faxe.nu. Interesserede kan ringe til Mona Døssing på 5639 8124, hvor man også kan henvende sig, hvis man har tid til at være besøgsven.

Tombolaen har åbent fredag til kl. 19 og lørdag til kl. 14 med mindre lodderne bliver udsolgt før, sidste år var der udsolgt ved 13-tiden lørdag.

 

Kommentarer