Danskerne vil handle dansk, når vi går online. Det viser en ny undersøgelse fra fagforeningen Business Danmark. Det er gode nyheder i en tid, hvor udenlandske webshops og specielt Amazon udgør en stigende trussel mod danske butikker. Men skal vi sikre vores hjemmemarked og muligvis også erobre kunder uden for landet skal kundeservicen forbedres markant lyder det fra Jens Neustrup Simonsen, landsformand i Business Danmark.

Mens vi venter på Amazons indtog i Danmark, stiger nervøsiteten i det danske erhvervsliv. Man frygter faldende omsætning – nogle taler endda om butiksdød og en helt ny presset virkelighed for detailhandlen.

Men selv når Amazon etablerer sig i Danmark, kan danske virksomheder fatte mod. En ny undersøgelse fra fagforeningen Business Danmark viser nemlig, at størstedelen af danskerne (62 procent) foretrækker at handle online på danske hjemmesider. Ifølge undersøgelsen hænger det sammen med, at danskerne nærer større tillid til danske virksomheder (65 procent), og at hver anden dansker hellere vil støtte en dansk virksomhed end en udenlandsk.

Landsformand: Kundeservicen halter lige nu

Business Danmarks undersøgelse viser, at det ikke er på grund af god kundeservice, at danskerne vælger at handle dansk. Kun 9 procent angiver, at de fortrækker danske hjemmesider på grund bedre service. Hvis danske virksomheder skal gøre sig forhåbninger om at vinde kampen mod udlandet, skal dette område forbedres markant, mener Business Danmark:

– Vores undersøgelse peger på, at der er et uforløst vækstpotentiale i e-handel, som danske virksomheder kan indfri. Særligt på to parametre: serviceniveau og kundeoplevelsen, er der ifølge resultaterne plads til forbedringer på danske hjemmesider. Og når størstedelen af danskerne rent faktisk foretrækker at handle på danske hjemmesider, er det oplagt at tage konkurrencen op med de udenlandske netbutikker og sætte yderligere strøm til det digitale salg ved at forbedre disse fronter, fortæller Jens Neustrup Simonsen, landsformand i Business Danmark og fortsætter:

– Danske virksomheder har ikke været offensive nok, når det kommer til digitaliseringen. De har simpelthen undervurderet betydningen af, at kunderne nu kan få indsigt i, hvilke produkter der er på markedet og frit vælge fra alle hylder. Men det er ikke for sent at komme med på vognen. De tekniske løsninger skal selvfølgelig være på plads, men det gælder i lige så høj grad om at medarbejderne skal uddannes til at begå sig i den nye virkelighed.

Uforløst vækstpotentiale hos dansk e-handel

Ifølge Business Danmarks undersøgelse køber mere end hver anden dansker flere ting online end for blot to år siden. Og 40 procent af danskerne svarer, at de forventer at handle endnu mere online i fremtiden end de gør nu. Men selvom flere og flere danskere køber varer online, så viser en opgørelse fra Dansk Erhverv, at godt en tredjedel (ca. 14 mia. kroner) – af de varer, som røg ned i den digitale indkøbskurv i 2017, var fra udenlandske netbutikker – en tendens, der ser ud til at stige.

Dertil kommer, at en betydelig del af de danske virksomheder er kommet langsomt ud af starthullerne i forhold til den digitale forretningsudvikling. Kun 27 procent af danske virksomheder bruger i dag digitale salgskanaler. Kigger man på eksporten udgør e-handlen til udlandet kun 2 procent af Danmarks samlede eksport på 1.100 mia. kr., ifølge tal fra Danmarks Statistik fra 2017.

– Der er positive takter dansk detail. I den digitale tidsalder, som vi lever i nu, er det vigtigt, at vores virksomheder følger med i udviklingen og er tilstede på de digitale salgsplatforme. Men selvom danske webshops er danskernes foretrukne sted at handle online, så er der stadig masser af grunde til at satse yderligere på e-handlen i de kommende år, vurderer Jens Neustrup Simonsen, landsformand i Business Danmark.

Om undersøgelsen

Data er indsamlet på Epinions Danmarkspanel. Der er i alt gennemført 1.051 webinterviews med danskere i alderen 18-75 år, i perioden 16. maj – 1. juni 2018. Undersøgelsen er udsendt repræsentativt i forhold til køn, alder, region og uddannelse.

Fuld repræsentativitet på de fire baggrundsvariable er sikret ved efterfølgende vægtning.