Datastuen Dalgaarden søger frivillige undervisere

Rønnede: Datastuen Dalgaarden søger flere frivillige undervisere/vejledere til sæson 2015/16.
Datastuen Dalgaarden kan godt bruge et par frivillige mere til undervisning af deres brugere, som består af pensionister.
Datastuen underviser for tiden i brug af pc’er med Windows 7, og Windows 8, men ønsker at undervise i Windows 10 fra næste sæson. Ligeledes undervises der i Microsoft Kontorpakke.
Datastuen søger personer med kendskab til Windows 7 & 8, som er brugere af e-mail og internettet. Undervisningen er rettet mod nybegyndere og let øvede, derfor behøver man ikke at være ekspert, bare man har lyst og evne til at give viden om EDB videre til andre. Samt kunne lide at være sammen med ældre mennesker, og have en god tålmodighed.
Flere oplysninger kan fårs ved at kontakte Gudbjartur Gade, enten på mobil 30 20 48 13 eller e-mail bjartur@datastuen-dalgaarden.dk
Interesserede kan se mere om it-kurserne på Datastuen Dalgaardens hjemmeside.
Kommentarer