Rønnede

Datastuen-Dalgården søger frivillige undervisere

datastuen_dalgaarden

Rønnede: Datastuen-Dalgården på Aktivitetscenteret Dalgården søger flere frivillige IT-undervisere  

Datastuen-Dalgården på Aktivitetscenteret Dalgården på Thujavej 19 i Rønnede underviser for tiden i brug af pc´er med Windows 7, men ønsker også at oprette hold med Windows 8 fra næste sæson. Ligeledes undervises der i Microsoft kontorpakke.

Grundet flytning til nyt lokale – samt en ny undervisningsform, bliver det nødvendigt at udvide staben af frivillige IT-vejledere/medhjælpere fra i dag seks vejledere til det dobbelte.

Datastuen-Dalgaarden søger derfor personer med kendskab til Windows 7 og 8, som er brugere af e-mail og internettet. Undervisningen er rettet mod nybegyndere og let øvede, derfor behøver man ikke at være ekspert, bare man har lyst og evner til at give sin viden om EDB videre til andre. Det er en fordel hvis man kan lide at være sammen med ældre mennesker, og have en god tålmodighed.

Flere oplysninger kan fås ved henvendelse til Henning Johnsen, mobil 22 35 71 75 eller e-mail: henning@datastuen-dalgaarden.dk eller til Lis Inge Petersen, mobil 27 28 59 16 eller e-mail: lis@datastuen-dalgaarden.dk

Man kan læse mere på www.datastuen-dalgaarden.dk

Datastuen Dalgården har eksisteret siden den 2. december 2009 i Aktivitetscenteret Dalgården på Thujavej 19i Rønnede i samarbejde med centerledelsen og brugerrådet. Datastuen har haft stor succes siden starten – med fyldte hold.

Kommentarer