Samfund

Faxeløbet 2012 er i år lørdag 28 april

Faxe: Det årlige traditionelle motionsløb i Faxe og Faxe Kalkbrud med start og mål på Vinkældertorvet finder sted lørdag den 28. april

Der er to distancer i Faxeløbet, nemlig 4,2 kilometer og 8,4 kilometer og på begge ruter kommer man en tur rundt i Faxe Kalkbrud.

Der er præmier til bedste kvinde og mand samt bedste pige og dreng. Deltagerne får tilsendt resultatliste og diplom.

  • Startnummer udleveres på løbsdagen.
  • Der vil være vand/frugt-depot ved mål/start.
  • Der er ikke mulighed for omklædning eller bad.
  • Deltagelse sker på eget ansvar og risiko.
  • Færdselslovens regler skal overholdes.

Deltagergebyret er 50 kroner for deltagere fra 15 år og op samt 30 kroner for børn under 15 år.

Man kan tilmelde sig på tre måder:

  • Man kan udfylde en formular på Faxeløbets hjemmeside og efterfølgende indbetale startgebyr til konto i Danske Bank i Faxe senest torsdag den 26. april.
  • Tilmelding kan også ske ved personlig henvendelse og betaling hos Sportigan på Torvegade 25 i Faxe.
  • Endelig kan man tilmelde sig på løbsdagen fra klokken 10.00 til 10.45 på Vinkældertorvet, mod kontant betaling.

Motionsløbet i Faxe starter lørdag d. 28. april klokken 11.00.

 

Kommentarer