DcH Haslev afholdt klubmesterskaber lørdag
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2014/12/mille_dch-620x316.jpg)
Haslev: Danmarks civile Hundeførerforening Haslev afholdt klubmesterskaber, i klasserne A, B og C, i lørdags
Lørdags den 29. november afholdt DcH Haslev klubmesterskaber. Der stillede hundeførere op i klasserne C, B og A i DcH-programmet.
Årets klubmester i C-klassen blev Ulrik Andersen med sin hund Mille. De opnåede 132,75 point ud af 150 mulige. C-klassen er for nye hundeførere, og programmet består af forskellige lydighedsøvelser, samt rundering og feltsøg.
I B-klassen blev vinderen Sonni Christensen og Tristan med 191,60 point ud af 200 mulige. I B-klassen har programmets sværhedsgrad fået et nøk opad i forhold til C-klassen, og programmet omfatter også sporsøg.
Klubmesteren i A-klassen blev Bent Nielsen og Samson, som fik 267,20 p ud af 300 mulige. A-programmet er for øvede hundeførere.
DcH Haslev er en lokalafdeling under Danmarks civile Hundeførerforening, og tilbyder bl.a. lydighedstræning både til familie- og til konkurrencehunde og sportræning.
Sæsonen er ved at være slut, men træningen går i gang igen søndag den 11. januar 2015. Man kan læse mere om klubben på www.dch-haslev.dk.
Foto: Klubmesteren i C-klassen Ulrik Andersen hygger sig med sin hund.
Kommentarer