DcH Haslev har afholdt en kredskonkurrence
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2014/10/Adag-1.jpg)
Haslev: Danmarks civile Hundeførerforenings afdeling i Haslev var vært til en kredskonkurrence i A-klassen
Søndag den 12. oktober var DcH Haslev vært ved en kredskonkurrence i A-klassen. Der stillede i alt 23 hundeførere med deres hunde op til konkurrencen, som blev vundet af Jakob Svendsen med schæferen Barsa med 284,75 point ud af 300 mulige. Jakob og Barsa kommer fra DcH Nivå.
Fire hundeførere opnåede et resultat over oprykningsgrænsen på 260 point. En hunderfører, som opnår mindst 260 point to gange indenfor et kalenderår i A-klassen, rykker op i Eliteklassen året efter.
DcH Haslev var repræsenteret med tre hundeførere. Bent Nielsen blev nr. 12 med 241,75 point, Morten Vahlers blev nr. 13 med 235,50 point og Outi Lindemann blev nr. 15 med 228,95 point.
DcH Haslev er en lokalafdeling under Danmarks civile Hundeførerforening, og tilbyder bl.a. lydighedstræning både til familie- og til konkurrencehunde. Man kan læse mere om foreningen på www.dch-haslev.dk.
Vedhæftet billede: Konkurrencens top 3 fra venstre: Berit Hammer fra DcH Kalundborg (nr. 2 med 277,90 p), vinderen Jakob Svendsen og Michael Malm fra DcH Helsingør (nr. 3 med 262,70 p).
Kommentarer