De Dysted Spillefolk spiller forårskoncert i Alslev Kirke

de_dysted_spillefolk

Alslev/Faxe: På næste tirsdag kommer De Dysted Spillefolk traditionen tro og spiller foråret ind i Alslev Kirke

Tirsdag den 11. marts spiller De Dysted Spillefolk traditionen tro en forårskoncert i Alslev Kirke.

De Dysted Spillefolk er startet i 1975 af musikpædagog Finn Alfred Larsen som boede i Dysted gamle skole, i landsbyen Dysted cirka 15 km øst for Næstved. De sidste 25 år har orkestret øvet og spillet deres glade musik i Folkemusikhuset i Fensmark.

I pausen byder Alslev menighedsråd på en forfriskning.

Alle er velkomne.

Forårskoncerten i Alslev Kirke finder sted tirsdag den 11. marts fra klokken 19:00.

Kommentarer