Debat: Vibeengskolen bærer sit navn med rette. De er her endnu, viberne i Skoleengen

Indsendt af Jesper Petersen, Søtorupvej 5, 4690 Haslev. Talsmand for Holmegaard Mose Komiteen.

28. maj sprang jeg af cyklen og gjorde holdt ved det lille naturområde, Skoleengen, beliggende ved omfartsvejen mellem Haslev og Troelstrup og kunne ved selvsyn konstatere, at viben endnu yngler her.

Een vibe sås på rede. Lidt sent på sæsonen og det tyder på at første kuld er gået tabt.

Udover den rugende vibe blev yderligere to viber set. Skoleengens samlede ynglebestand er sandsynligvis to par. Måske tre, men næppe flere.

Da Skoleengen blev skabt for et kvart århundrede siden var der lidt flere viber end i dag, men områdets naturlige udvikling – først og fremmest tilgroning – har gjort det en kende mindre attraktivt for viben.

Til gengæld har andre fugle fået gode livsbetingelser.

F.eks. gråand, blishøne og rørhøne, der alle yngler i og ved områdets to småsøer. Og som noget nyt også grågås. 2-3 par med yngleadfærd blev set i det tidlige forår.

Bo Tureby fortæller, at han netop 28. maj så et grågåsepar med unger i Skoleengen, set fra ringvejen, da han kørte forbi.

Bo’s bror, Leif, har sammen med en gruppe lokale fugleinteresserede besøgt Skoleengen ugentligt i flere år og nøje fulgt fuglelivet.

Midt i maj i år sås f.eks. to kuld gråænder; et med seks store ællinger og et med otte små.

Leif oplyser, at den østlige del af Skoleengen, dér hvor fårene går og holder græsset lavt, er vibernes foretrukne. Men dette område, hvor der almindeligvis yngler 2-3 par, var i det tidlige forår meget tørt, hvilket passer viberne dårligt.

Blandt de mest usædvanlige fugleobservationer i Skoleengen igennem årene fremhæver Leif en fiskeørn, der to gange i maj sidste år blev set siddende på en hegnspæl midt i området.

Leif bekræfter, at grågæs som noget nyt er begyndt at optræde i Skoleengen.

Generelt er grågåsen begyndt at yngle i ganske små vådområder, hvor den førhen kun var at finde i søer og moser af en vis størrelse.

Som noget helt nyt sås i juni sidste år småflokke på godt og vel 10 grågæs i Skoleengen. De samme kloge fugle, der i Utterslev Mose – og i fremtiden måske også i Skoleengen – lader sig håndfodre med gammelt brød af bymennesker med hunde i snor, holder mange hundrede meters flugtafstand, så snart de forlader kendte bynære naturområder friholdt for jagt.

Udviklingen med ynglende grågæs i ganske små vandhuller er en konsekvens af adskillige år med en støt voksende grågåsebestand som følge af milde vintre og uanede fødemængder i agerlandets vintersædmarker.

Under det korte besøge midt på dagen 28. maj stod Skoleengen i fuldeste flor: blomstrende engplanter, hvidtjørn m.m. Sommerens lille flok kvæg og heste nød tydeligvis det ulideligt lette liv i det bløde engtæppe.  Og hundredevis af fugle gjorde det samme: En større flok råger skabte en perfekte sort kontrast til kommunens mange hvide, nyklippede får. Og ganske mange alliker, bl.a. en lille flok, der tog sig et kollektivt bad i vandhullet nordvest for fugletårnet, enkelte husskader, en strandskade, fem hættemåger, diverse småfugle. En fiskehejre, formentlig fra den lille koloni i Bregnemade Skov, landede ved vandløbet i Skoleengens nordlige udkant mens en politikrage straks gik på vingerne i et forsøg på at bortjage den store indtrængende fugl med et vingefang på 1,6 m. Uden held.

Minimum 40 fouragerende ringduer optaltes. Denne fugleart stortrives ligesom grågåsen i det moderne Danmark (og det øvrige Europa). I 1970’erne var ringduen endnu en sky skovfugl, men ligesom solsorten nogle årtier forinden, har ringduen, eller skovduen, som den oprindeligt hedder (burde måske nu kaldes haveduen) gjort villahaver i byerne til dens måske vigtigste yngleområde samt aspirant til titlen som en af landets ti almindeligste ynglefuglearter.

I Skoleengen har nogle af bl.a. Højgårdsparkens mange ”haveduer” en perfekt overgangszone mellem by og land.

Allikernes ”udviklingshistorie” er i øvrigt ligesom ringduens og solsortens. Og flere småfugles. Oprindeligt en skovfugl, men i dag flyttet til byen med jævnlige afstikkere til det åbne land. For en del år siden oplevede jeg hvordan størstedelen af Holme-Olstrups alliker samlet fløj til overnatning i en skov i Porsmosen hver aften.

Ugler findes der også  i Skoleengen.  I maj dukkede et par pudsige runde hoveder op i åbningen på en stor fuglekasse, der for år tilbage blev sat på en pæl på højskolens grund, længst mod syd. I kassens unge år ynglede tårnfalk her mindst een gang. Men nu er et par natugler flyttet ind. ”Der er i hvert fald to store unger”, oplyste Leif Tureby 28. maj.

Skovhornugle træffes også i Skoleengen, men dens historie er ikke helt så lykkelig som de fleste andre fugles. I sommeren 2012 ynglede et par i en tæt, lille mellemhøj granbevoksning i Floraparken. I Skoleengen er den lydløse, natlige jæger, med de flammende orangerøde øjne – som om vinteren overnatter kollektivt, ligesom kragefugle – set jage langs bækken ved Troelstrupsstien. Mulig at iagttage usædvanligt godt takket være lyset fra gadelamperne langs stien.

Naboskabet til den trafikerede omfartsvej har vist sig at være farligt for skovhornuglen. To er fundet trafikdræbt, begge ud for Floraparken. Den seneste i april i år.

Afslutningsvis skal det fremhæves, at det er uhyre vigtigt både for de græssende dyr samt fuglene, at besøgende er påpasselige med at holde deres hunde i snor og undlader færdsel i selve Skoleengen, bortset fra den korte gåtur ind til fugletårnet.

Umiddelbart ser den tætte sameksistens mellem dyr og mennesker heldigvis ud til at fungere til glæde for begge parter.

Rugende vibe. (Foto: Jesper Petersen/HMK)