De første nye sikkerhedshegn er allerede opstillet
Haslev: Bane Danmark er netop nu igang med at opstille nye og mere farverige hegn ved de forskellige overskæringer på Lille Syd’s mange stationer og Haslev har fået de første.
Forleden fortalte Faxe.nu at Bane Danmark var i fuld gang med at højne sikkerheden langs banelinien for Lille Syd banen og i Haslev har man allerede fået monteret det første af de to sæt som skal markere overgangene for gående på Haslev Station.
Det er i den sydlige ende af Haslev Station at man nu kan se de tydeligt markerede røde og hvide metalhegn og inden længe vil der også blive opstillet tilsvarende i den nordlige ende af Haslev Station.
Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu
Kommentarer