De togrejsende på Østbanen er godt tilfredse
Faxe Ladeplads: Regionstogs passagerer på Østbanen er generelt ganske godt tilfredse som kunder
I december svarede i alt 265 togrejsende på Østbanen på en kundetilfredshedsundersøgelse.
De udvalgte passagerer skulle give en række spørgsmål karakterer ud fra en skala fra 1 til 5, hvor karakteren 1 var ”meget utilfreds” mens karakteren 5 var ”meget tilfreds”.
Østbanen scorede samlet 3,99 ud af 5 mulige. Det er lidt lavere end på Regionstogs øvrige strækninger, der samlet scorede 4,04.
Spørgsmålet ”Muligheden for at købe billet” scorede den højeste karakter på Østbanen, med et gennemsnit på 4,85.
De øvrige spørgsmål lød: ”Rengøring og vedligeholdelse af togene”, ”Tryghed som passager”, ”Muligheden for at komme i kontakt med selskabet”, ”Muligheden for at nå et tilsluttende tog” samt ”Overholdelse af køreplanen”.
Kommentarer