Haslev

Debat: Armen i ventilatoren

Kulturens armslængdeprincip har desværre ikke eksisteret i forbindelse med Radio 24syv.

 

Skrevet af John Wennerwald, Regions- og byrådsmedlem for Socialdemokratiet

 

Lukningen af Radio 24syv er en realitet og radioen sender sidste udsendelse på torsdag den 31. oktober 2019.

 

Medieforliget fra sidste år mellem Regeringen og Dansk Folkeparti, hvor de bl.a. besluttede, at Danmarks Radio (DR) skulle beskæres med 773 mio. kroner over fire år.

 

Medieforliget omfattede også krav til Radio 24syv, hvor særligt Dansk Folkepartis specifikke krav om at mindst 70 pct. af redaktionen skulle arbejde mindst 110 kilometer væk fra København, gav udfordringer.

Udfordringen er så stor, at radioen på det grundlag lukker. Trist at en utvivlsom succes og med en lytterskare på 600.000 om ugen i hele landet, efter 8 år, skal lukke.

Radio24syv skabte god konkurrence til kvalitetskanalen P1 på Danmarks Radio og var absolut med til at holde magthaverne i ørerne.

 

I denne sag er ”armslængden” fejlvurderet og armen er kommet helt ind i ventilatoren.

Tak for mange skarpe, kritiske interviews og mange gode timers underholdning. Jeg er sikker på, at mange vil savne Radio 24syv og tænke på Dansk Folkeparti i samme forbindelse.

 

 

 

Kommentarer