Debat: Borgmesterens ansvar

knud_erik_hansen-feb2012

Debat: To medlemmer af Venstres bestyrelse kritiserer mig for som borgmester ikke at tage ansvar for fejl begået i kommunen.

Indsendt af borgmester Knud Erik Hansen.

Den umiddelbare anledning er den yderst uheldige fejl, hvor Faxe Kommune ikke i tide har fået søgt statslige midler fra puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud. Selv om ministeransvarlighedsloven ikke gælder i kommunerne tager jeg i høj grad ansvaret for det skete, som er meget uheldigt.

Som Venstre-folkene selv skriver, kan fejl ikke undgås. Byrådet er på åbent møde blevet orienteret om, at sagsforløbet er blevet undersøgt, og at kommunaldirektøren har fået klarhed over, hvad der er sket. På baggrund heraf indføres procedurer, som skal minimere risikoen for at lignende fejl gentages.  Det har et samlet byråd godkendt.

Læs også:

Et byråd hvor Venstre er en del af flertalsgruppen med 1. viceborgmesterposten og 3 udvalgsformandsposter! Kritikken fra de to medlemmer af Venstres bestyrelse er i øvrigt ikke blevet fremført af Venstres byrådsmedlemmer, som jeg har et glimrende samarbejde med.

M.h.t. nedrivningen af Grøndalskolen, så er det også en beslutning, som Venstre hele vejen igennem har stået bag, ja, den fremragende idé med at samle eleverne fra Svalebækskolen, Lysholm Skole og Grøndalskolen på en ny, moderne skole, Vibeengskolen, er faktisk skabt af Venstres tidligere leder, Henrik Christensen, da han var formand for Uddannelsesudvalget.

Vi kan diskutere længe, hvad det ville koste at lade Grøndalskolen blive liggende tom. Det finder jeg dog uinteressant, når et enigt byråd ønsker at rive den ned, så den meget centrale grund kan bruges til noget Borgmesterens ansvarandet til glæde for borgerne.

Kommentarer