Debat: Bus 266 igen i fare
Bus 266 igen i fare: Byrådet kører lukket proces uden lokalrådet.
Skrevet af Henning Palm, på vegne af Lokalrådet for Brådby, Skuderløse og Teestrup
Gentagne gange har vores lokalpolitikere forsikret os om, at vi som lokalråd ville blive taget med på råd omkring væsentlige ændringer i vores lille lokalsamfund. Det viser sig at være tomme ord. Nok engang er vores livsnerve, bus 266, i risiko for at blive nedlagt. Noget, der vil betyde, at mange af landsbyernes børn ikke vil kunne komme til og fra skole. Om som de facto vil føre til afvikling af vores lokalsamfund.
Vi vil hjertens gerne i dialog med kommunen omkring dette – men det er tydeligvis ikke ønsket fra kommunens side. Trods løfter om det modsatte. Det er os ubegribeligt, at vi skal læse om sådan en væsentlig forringelse af vores område på kommunens hjemmeside. Byrådet har igen valgt at holde processen lukket for lokalrådet, hvilket vi må protestere kraftigt imod.
Vi har et simpelt ønske til de ansvarlig politikere: Inddrag os. Vi er udmærket klar de udfordringer og prioriteringer, som et byråd står overfor, når kommende års budgetter skal lægges – er I klar over de udfordringer og konsekvenser, det vil få for vores i forvejen udfordrede lokalsamfund, hvis I fjerner vores bus?
Udvikl, ikke afvikl, vores lokalsamfund.
Kommentarer