Haslev

Debat: Det må de råde bod på med fremtidig biodiversitet

Park og Vejs træfældning ved Søtorupvej Haslev. Det må de råde bod på med fremtidig biodiversitet.

Forståelse for Jesper Petersens mangeårige interesse og kamp for natur, herunder specielt fugle, kan jeg godt forstå. Nogle fremførte påstande kan jeg ikke rigtig se formålet med og vælger at se sagen fra en anden vinkel.
Skrevet af Vibeke M. Jensen
For ca. 20 år siden blev mange elmetræer syge i Danmark. Mange alleer af omfangsrige træer måtte lade livet og tilmed fredede træer. Det var en nødvendighed og nyt kan vokse op.
Med fældningen i etaper på Søtorupvej kan måske fremføres at Park og Vej igen, med deres budget til rådighed, har været besparende og ikke fået lagt syge fældede træer på lager eller fået dem bortkørt som tungt lastet transport. Det er ikke specielt nemt at arbejde med gamle og seje elmetræer og de af Park og Vejs ansatte, der af frivillighedens vej gør det, burde have en bonus.
Hvis der antydes en form for nepotisme vil jeg i denne forbindelse påstå, at Park og Vejs ansatte er amatørnepotister med en placering bagest i fjerde division, og det er ikke for at fornærme nogen.
SVALETRÆET kan de måske råde bod på.
Snart er det 100 års dagen for revyvisen ” Lille sommerfugl”, og Jesper Petersens indlæg fik mig til at huske langt tilbage.
En svale og en sommerfugl har jo begge vinger og kan flyve. De har også det tilfælles at de er noget hjemløse, som en professor nyligt har skrevet om sommerfuglen. Samme professor har også skrevet, at vi ikke skal forvente at se barndommens natur mere p.g.a. bl.a. klimaforandringer.
Ses fremtid i møde med at der ved Haslev er 5,2 hektar, der udlægges som 3 habitater med vand, eng og skov for genskabelse af biodiversitet og neutralisering af co2, og hvor der bliver inviteret til borgerinddragelse er jeg noget fortrøstningsfuld.
I den forbindelse håber jeg, at Park og Vej har læst på lektien og ca. 30 års optegnelser i omkring år 1900 for biodiversitet, der foreligger på biblioteker i England og Danmark bliver medinddraget.
For evt. Interesserede er medsendt skitseforslag til et svale hviletræ. Skitsen er udfærdiget efter hukommelse og lidt litteratur i erindring.

Kommentarer