Debat: Hvad med Kulturstrøget?

Debat: Ivan Lilleng der er formand for teknik og miljøudvalget svarer på Rene Tuekærs debatindlæg om Kulturstrøget
Indsendt af Ivan Lilleng. Formand teknik og miljøudvalget.
Kalkbrudsvej har fået nye belægninger på vej og fortov. Renoveringen er en del af en samlet plan for Kulturstrøget. Faxe Forsyning har ved samme lejlighed lagt ny kloak under vejen.
Læs også: Kalkbrudsvej – hvornår kan den bruges til biler?
Arbejdet startede august 2014, med og skulle have været færdigt udgang november 2014.
Problemet/Uenigheden:
Sagens kerne er, at entreprenøren, ikke vil tage ansvar for at vejen kan holde til at blive kørt på. Han mener, at rådgiveren har projekteret forkert.
Rådgiveren mener på sin side, at entreprenøren ikke i tilstrækkeligt omfang har sørget for at dække af og ikke har taget hensyn til vejrliget.
Vi – Faxe kommune, vil naturligvis ikke overtage vejen, da vi ikke kan få en garanti for at den kan holde.
Både entreprenør og rådgiver er enige i, at Faxe Kommune ikke kan være tjent med resultatet.
Uvildig undersøgelse:
Derfor er parterne enedes om at lave en ”opmandsløsning”. Parterne er enedes om, og har tillid til, at Rådgivende ingeniørfirma MOE A/S, Vordingborg, skal stå for granskningen som opmand.
Det betyder at projektet gennemgås af MOE A/S. Det ender i en konklusion. Den der bærer ansvaret, betaler for udbedring af fejlen og for granskningen.
Parterne er enige om, at følge konklusionen, der vil foreligge den 10. marts, 2015 – under forudsætning af, at parterne leverer rekvirerede oplysninger til MOE A/S så hurtigt som muligt.
Herefter vil udbedring af fejl kunne påbegyndes.
Brug af vejen indtil genåbning:
Center for Ejendomme har i hele forløbet været i god dialog med Euro-Spar. Købmand Simon Spring har tilkendegivet sin tilfredshed med de netop opsatte ekstra skilte, der fortæller at Kalkbrudsvej er lukket. De ekstra skilte er opsat ved hhv. Østervejs nordlige ende og ved Ny Strandvej.
Det er endvidere etableret adgang for lastbiler til Euro-Spar’s varegård der er beliggende i Kalkbrudsvejs østlige ende.
Der har ikke været konstateret problemer med adgangen til boligerne langs Kalkbrudsvej, dog er vejen er ikke tilgængelig for biler, men både gående og cykler kan færdes på vejen.
Det er ikke helt ukendt at en entreprenør og en rådgiver kan blive uenige om noget i en sag. Det løses for eksempel på den måde vi gør her med en opmand.
Projektet koster totalt 2.3 millioner. Det er vigtigt, at vi trods forsinkelse ender med det resultat vi har betalt for. Vi er alle kede af den situation der er opstået, men er glade for den forståelse vi oplever.
Det er vigtigt, at vi ikke overreagerer men, at vi gør det færdigt på en god måde så det ender med den rigtige løsning – om end noget forsinket.
Kommentarer