Haslev

Debat: Lukning af Diskotek “Ringhjørnet” i Haslev

debat_logo
Der har den seneste dage været en del debat på diverse sociale medier, som omhandler lukning af Diskotek “Ringhjørnet” i Haslev.

Indsendt af Dorte Nybjerg, formand for Erhvervs- og Kulturudvalget

I sin enkelthed går sagen ud på at ABK, som afholder disse sodavandsdiskoteker, har opdateret deres Facebookprofil med en meddeles om, at da Faxe Kommune ikke mener sodavandsdiskoteket er folkeoplysende, har kommunen derfor fjernet tilskudet. Det har resulteret i en del kommentarer fra andre brugere om, at vi i Faxe Kommune ikke vil de unge og at vi ødelægger et hvert godt initiativ.

Det synes jeg er rigtigt ærgerligt – både at der ikke længere er sodavandsdiskotek, at blive tillagt hensigter, som ligger langt fra det arbejde der både udføres i Folkeoplysningsudvalget og i Erhvervs- og Kulturudvalget, men mest af alt er jeg ærgerlig over, at sagen har mistet perspektiv.

Hvert år skal Folkeoplysningsudvalget udtage stikprøvekontrol over de timer de enkelte foreninger selv indrapporterer og får tilskud udfra. I år er bl.a. ABK blevet udtrukket. I den forbindelse viser det sig, at foreningen fejlagtigt udfra gældende og udtrykkelige regler har indrapporteret timer til arrangementet. I samme stikprøvekontrol viste sig sig forøvrigt, at der var flere af deres andre aktiviteter, som de ikke havde indrapporteret timer til, men som de nu fremadrettet får tilskud til.

Når det hele bliver lagt sammen og trukket fra, så drejer det sig om ca. 300kr om året, som foreningen har mistet i tilskud.

At ABK vælger at stoppe sodavandsdiskoteket, er en skam. Jeg har altid, og vil fortsat betragte ABK, som en ansvarlig forening, der tager et stort socialt ansvar. Det arbejde håber jeg vil fortsætte, for det er vi mange der sætter pris på.

Derfor er jeg ærgerlig over debattens drejning.

Kommentarer