Debat: Miljøhykleri i særklasse!
Debat: Må jeg starte med at sige jeg er ikke landmand! Snarere tværtimod! Men jeg er dog selvstændig erhvervsdrivende, så lidt har vi da tilfælles.
Indsendt af Dennis Lindholm. Kandidat for Liberal Alliance i Faxe.
Til gengæld så har jeg valgt at flytte og bosætte mig på landet, af grunde som de fleste andre – Billigere huse, frisk luft og ja, de postkort flotte omgivelser af gule og grønne marker og skove. Bemærk det er os der er flyttet til marker og landbrug ikke den anden ved rundt. For sandheden er, den flotte mark og skov, er ikke anlagt for at vi byboer kan nyde naturen. Her er faktisk tale om et forsøg på at drive et erhverv. Et erhverv, der i de seneste mange år er blevet nærmest umuligt at drive i Danmark! Det engang så stolte danske land og skovbrug er dog stadig Danmarks største eksport vare.
Skiftende regeringer har i årevis forsøgt at fremstå som hele verdens miljø duks, vi har særregler for alt fra gødning og kvælstof til særbehandling af dyrehold. I dag er vi derfor nået til et punkt, hvor dansk korn er ubrugeligt til andet en brændsel – der er så lidt protein i, at man ikke engang vil fodre dyr med det. Så kan de miljøglade landbrugs og fødevare ministre jo så prøve at forklare miljøministeren, at Danmark er blevet renere. Men verden derimod ikke er, når nu vi skal have sejlet vores korn til landet i store supertankere fra andre dele af verden!
Og så er der den ulovlige Randzone lov – hvor staten har taget brugsjord i miljøets hellige navn! Jeg kunne blive ved med urimelige eksempler på danske særregler for vores landbrug. Særregler som stikker af også i forhold til EU’s mange og uflexible regler. Men summa summarum er, vi har et stort og livsvigtigt fag i Danmark som man i årevis har gjort til prygelknabe i miljøets hellige navn!
Det er utroligt man ikke kan se man er ved at kvæle Danmarks vigtigste og største erhverv! At man i stedet for at skabe vækst og arbejdspladser i landbruget er ved at lukke det ned. Dette kan ses og mærkes også i andre fag samt naturligvis industrien, men også f.eks. håndværket da der ikke er økonomi til at vedligeholde eller udvide.
Der findes idag kun ét parti, der oprigtigt vil arbejde på at rulle disse særregler tilbage. At afskaffe den urimelige og ulovlige randzonelov. At give landbruget ret til som minimum at konkurrere på lige vilkår med de andre EU lande! Det parti er Liberal Alliance!
Liberal Alliance er interesseret i et bæredygtig og stærkt landbrug i vækst. Et landbrug i vækst efterspørger arbejdskraft og bidrager positivt til lokalsamfundet.
Uden virksomheder, ingen velfærd!
HUSK DET DEN 18 JUNI når der skal stemmes til folketinget – En stemme på Liberal Alliance – er en stemme på erhvervs venlig politik!
Kommentarer