Per Thomsen fra 3F Midt & Østsjælland fremfører i et læserbrev for nylig, at det danske skattetryk skulle være overvurderet.

Indsendt af Birger Holm Brøndberg. Formand for Liberal Alliance i Faxe.

Det er ganske enkelt lodret forkert. En stor del af skatterne i Danmark er forbrugsskatter, som indgår i BNP, og dermed bidrager til en undervurdering af skattetrykket. Endvidere bør der også korrigeres for, at nogle lande giver direkte børnefamilieydelser, mens andre giver skattefradrag for børn.

Finansministeriet har konkluderet, at når man foretager disse korrektioner, så har Danmark fortsat det højeste skattetryk (opgjort for 2014): ”Samlet set fører korrektionerne til en forhøjelse af de opgjorte skattetryk…. Yderligere ses det, at Danmark endnu tegner sig for det største skattetryk…” Danmark har haft det højeste skattetryk siden 2002, hvor Danmark overtog førstepladsen fra Sverige. Og siden 1993 har Danmark været i top-2.

Når myten om, at Danmark ikke skulle have OECDs højeste skattetryk er opstået, skyldes det formentligt, at man anvender opgørelser af beskatningen af lønindkomst. Disse opgørelser indregner altså ikke alle skatter og afgifter og angiver således ikke det samlede skattetryk – Det er fakta og at Per Thomsen fra 3F fremfører andet er derfor helt forkert og forsøg på manipulation.

Men er det så et problem, at danskerne betaler verdens højeste skatter og afgifter?

I allerhøjeste grad! Når skattetrykket i et land bliver for højt, skaber det uhæderlighed, stagnation og sociale problemer. Her er nogle af de vigtigste årsager:

Indkomstskat og moms straffer samarbejdet mellem folk. Hvis håndværker Olsen maler for boligejer Jensen, og hvis begge betaler ca. 70 pct. I sammensat marginalskat %, skal Olsen være omkring 14 (!) gange så god til at male som Jensen, før det giver mening for Jensen at købe ydelsen af Olsen. Dette er tæt på den danske situation, hvor den sammensatte marginalskat er 68 %. Hvis marginalskatten reduceres til 50 % og momsen til 20 %, skal han stadig være fem gange så effektiv. Kun ved meget lave skatter vil man få meget høj grad af samarbejde mellem folk. Høje skatter ødelægger jobs og sammenhængskraften i samfundet, fordi det straffer samarbejde.

Mere skattesnyd: Desto højere skattesatser, desto mere snyd i form af sort arbejde mm. Der er således statistisk set direkte korrelation mellem skattetryk og omfang af sort arbejde. Derudover giver høje skatter en større tilskyndelse til kriminalitet, som jo er skattefrit – bare spørg banderne!

Mere socialt bedrageri: Folk, der lever af sort arbejde, søger sociale ydelser for at begrunde, at de ikke officielt har et arbejde

Mere hjerneflugt: De dygtigste, mest risikovillige og mest arbejdsomme flygter fra lande med brandbeskatning

Dræber innovation: Kun en ubetydelig del af vækstiværksættere får succes; resten ender med enorme problemer. Det giver ikke mening at tage risikoen, hvis eventuelle vindere brandbeskattes. Det rammer mange af samfundets svageste, som ikke får del i alle de nye jobmuligheder.

Enorme administrationsomkostninger: Desto mere skinger beskatningen bliver, desto flere ressourcer går til administration, opkrævning, optimering, straf, osv. I USA, der har lavere beskatning end Danmark, går 15% af skatteprovenuet til relateret administration – det er meget og det er endnu værre i Danmark!

Danmarks eksperiment med ekstrem brandbeskatning har sat samfundet i stå. Der er de sidste 20 år ikke skabt en eneste ny virksomhed med over 1.000 ansatte, og Danmark har en af verdens laveste

vækstrater, samtidig med, at statens gæld uophørligt stiger. På 20 år er Danmark faldet fra en 1. rangs nation til en 2. rangs nation. Hvis ikke skattetrykket bringes ned, overtager den næste generation en 3. rangs nation.

Brandbeskatning er økonomisk og socialt destruktivt, og at fortsætte med det, når dette allerede er kendt, er umoralsk