Danmark får et hak i ”velfærdskortet” hver gang vi sender et barn ud livet uden den bedst mulige ballast. I betragtning af de stigende krav, som samfundets IT-udvikling stiller til hver eneste af os, er det en falliterklæring. Det er ikke bare for dårligt – det er for dyrt både psykisk, fysisk og økonomisk.

Indlæg skrevet af Hanne Løkke Winther

Nu vil regeringen gøre noget ved det – ved at diskutere læreruddannelse – i et år. Læreruddannelse er altid et varmt emne. Jeg blev uddannet fra Zahles Seminarium i 16 fag. Skoleskemaerne skulle gå op. Vi skulle være generalister, og mange journalister læste til lærere for at få en bred almen viden. Sidenhen kom de højt specialiserede læreruddannelser. Nu var der fokus på individuel undervisning. Klasserne er på 28 elever, inklusiv inklusion. Med en enorm ekstra arbejdsindsats kan nogen fantastiske lærere klare opgaven.

Måske er det århundredegamle traditioner, der har hæmmet udviklingen af skolen, måske er det samfundets herunder politikernes prioriteringer. Lad os starte i nutiden, bruge vores erfaringer og fantasi til at forestille os, at en dygtig erhvervsdirektør fik til opgave, at ”producere” elever med de bedst mulige kompetencer. Så ville han/hun nok sikre sig, at der var penge til at lave en gennemgribende undersøgelse af mål og midler, evt. flytte virksomheden til egnede lokaler, skabe de bedst mulige arbejdsbetingelser, efteruddanne personalet løbende og måske fritstille de udbrændte medarbejdere. Men hvis virksomheden samtidig fik et påbud om at reducere omkostningerne, spare 2% om året, ville både ledelse og medarbejdere måske sænke ambitionerne, trække på skulderen og gøre det så godt som muligt indenfor de givne rammer.

Vores børns udvikling bliver først optimal, når ethvert barn har krav på den støtte og undervisning, der bedst kan udvikle personlighedens forskellige facetter.

Set fra mit skrivebord kunne en ny struktur f.eks. indeholde: Personlig coach til hver elev i hele skoleforløbet (i stedet for skiftende klasselærere). Stabile (søskende)grupper frem for klasser med jævnaldrende, der muliggør til mobning. Højt specialiseret niveaudelt undervisning i de primære fag: dansk, matematik og engelsk. Eftermiddage med lystbetonede sociale/faglige/fysiske oplevelser. Sådan en struktur ville være ”Mulighedernes skole”.

Forslag: SKOLE-frikommuner. I Danmark har vi f.eks. udviklet højskoler, så vi kan mere end de fleste. Giv 10 – 12 kommuner muligheder og økonomiske midler til at prøve forskellige løsninger af i 5 år. Skolerne kan samarbejde parvis. Når resultaterne er analyseret, kan der træffes overordnede beslutninger om læreruddannelse m.m. I øvrigt mener jeg, at skolerne så vidt muligt bør være det samlende element i lokalsamfundene, for med den udvikling, vi er en del af, er der brug for rigtig meget mere kompetence.