Debat: Om igen Faxe Kommune

Læserbrev: Faxe Kommune har nok engang begået en forvaltningsmæssig brøler.
Indsendt af Fl. Duus Mathiesen, Møllevej 54, Kongsted.
I den meget omtalte skovrejsningssag fra Kongsted er der faldet afgørelse fra Natur og Miljøklagenævnet.
Natur- og Miljøklagenævnet har ophævet Faxe Kommunes fejlagtige afgørelse, jævnfør vedlagte og dermed fulgt vurderingen fra de berørte naboer.
Hvornår begynder de ansvarlige politikere i Faxe at lytte til borgernes kritik af den ringe forvaltningskvalitet i kommunen.
Sagen her har absolut været unødigt generende og belastende også økonomisk for de berørte borgerne.
07. oktober 2015 J.nr.: NMK-34-00433
AFGØRELSE
i sag om VVM-screening af ca. 12,5 ha skovrejsning i Faxe Kommune
Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter § 58, stk. 1, nr. 4. i planloven1.
Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Faxe Kommunes screeningsafgørelse af 11. november 2014 om, at skovrejsning på ca. 12,5 ha på matr.nr. 19c, Kongsted By, Kongsted, ikke er VVM-pligtig og hjemviser sagen til fornyet behandling.
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens § 62, stk. 1.
Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet.
Kommentarer