Haslev

Debat om kunst på søndagscaféen

haslev_bibliotek

Haslev: Hvordan kan man ved hjælp af kunsten gøre Faxe kommune til rarere sted at færdes? Det er spørgsmålet på denne måneds søndagscafé

Søndag den 2. februar har AOF inviteret Tina Møller Jakobsen til at være månedens cafevært i søndagscafeen på Haslev Bibliotek. Tina Møller Jakobsen er kultur- og fritidskonsulent i Faxe Kommune. Hun vil vise billeder og fortælle om noget af den fine kunst der findes i Faxe kommune.

Hun vil også fortælle om Billedkunstrådet, der blev dannet sidste år. Rådets fem medlemmer, der blev udpeget blandt kommunens kunstnere og kunstinteresserede, skal være med til at synliggøre kunsten i hele kommunen. Rådet skal desuden hjælpe med at vejlede og rådgive i forbindelse med igangsætning af kunstprojekter og forskønnelse af kommunale bygninger og pladser.

Dermed er der lagt op til en snak om hvordan man ved hjælp af kunsten kan gøre Faxe kommune til rarere sted at færdes.

Der er som altid kaffebord med brød og fællessang akkompagneret af en AOF pianist.

AOF Søndagscafe afholdes den første søndag i måneden mellem klokken 14 og 16 på Haslev Bibliotek.

Kommentarer