Faxe Ladeplads

Debat om retsforbeholdet på Faxehus Efterskole

faxehus_efterskole

Faxe Ladeplads: Faxehus Efterskole inviterer alle interesserede til vælgermøde i anledningen af afstemningen om retsforbeholdet.

Onsdag den 2. december klokken 19 inviterer Faxehus Efterskole alle interesserede til vælgermøde i anledningen af afstemningen om retsforbeholdet.

Mødet indledes med facts om retsforbeholdet ved Ditte Juul Reder og Michelle Dahl fra Oplysningsforbundet DEO.

Klokken 19.35 er der debat om retsforbeholdet mellem de tre folketingsmedlemmer socialdemokraten Mette Gjerskov, Marcus Knuth fra Venstre og Christian Juhl fra Enhedslisten.

Debatten afsluttes klokken 20.45.

Arrangementet er gratis og åbent for alle.

Oplysningsforbundet DEO er et landsdækkende oplysningsforbund, som arbejder for demokrati i Europa.

DEO’s formål er at fremme debat og oplysning om Den Europæiske Union. Ud fra en demokratisk tankegang ønsker oplysningsforbundet at aktivere flest muligt i en alsidig og fordomsfri debat om det europæiske samarbejdes indhold og rammer.

Kommentarer