Debat: Varme hænder
Debat: I en pressemeddelelse d. 01-07-2016 skrev Sundhedsministeriet at ‘Værdighedsmilliarden går primært til varme hænder i kommunerne’.
Indsendt af Eli Jacobi Nielsen, Prins Buris Vej 19, 4653 Karise. Byrådsmedlem, DF, Faxe
I samme meddelelse pointerer man at ”Kommunerne har stor frihed til at bruge pengene, som de selv ønsker med fokus på det, der skaber det mest værdige liv for de ældre” og bemærker med tilfredshed at kommunerne i vid udstrækning vælger at prioritere flere varme hænder til en række forskellige opgaver. Eksempler på denne anvendelse ser man bl.a. i Glostrup hvor der er opnormeret med 6 sosu assistenter til en budgetteret udgift på 2,2mill kr/år.
Værdighedsmidlerne måtte ikke anvendes til at erstatte andre udgifter, men til ”nye initiativer eller udvidelse af eksisterende aktiviteter” når blot disse relaterede til en øget værdighed i plejen, og kunne således f.eks. også bruges til en opnormering af bemandingen om natten på plejehjemmene.
I Dansk Folkeparti ser vi ligesom Ældrerådet generelt med tilfredshed på anvendelsen af midlerne i 2017, men fastholder at der er behov for opgradering af den basale ældrepleje, og at det fulde beløb på 12,8mill kr der var til rådighed fra hhv ældre- og værdighedsmidlerne i Faxe kommune burde have været anvendt indenfor området.
Den statslige indgriben i de kommunale budgetter, via serviceloft og anlægsramme, er en alvorlig begrænsning af det kommunale selvstyre, og ved tidligere budgetlægninger har det i Faxe været et problem at holde sig indenfor servicerammen.
I år, hvor KL bl.a. opfordrede til overførsler fra anlæg til drift, idet mange kommuner ønskede større anlægsbudgetter, var der et vist råderum – denne mulighed blev desværre ikke udnyttet fuldt ud til opprioriteringer indenfor ældreplejen.
Kommentarer