Debatmøde om det nationale skovprogram
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2011/07/Gisselfeld.jpg)
Haslev: Naturstyrelsen inviterer alle interesserede til debatmøder i Dansk Skovforenings skovkredse i marts
Miljøministeriet vil lave et nyt nationalt skovprogram i 2014. Derfor inviterer Naturstyrelsen til debatmøder i Dansk Skovforenings skovkredse i marts.
På møderne vil Naturstyrelsen holde oplæg om arbejdet med det nye nationale skovprogram som skal opdatere det seneste nationale skovprogram fra 2002 og sikre helhed og balance i skovpolitikken.
Efter Naturstyrelsens oplæg er der fri debat. Naturstyrelsen ønsker at få forslag og gode ideer med hjem til sit videre arbejde med skovprogrammet.
Det er mødedeltagernes chance for tidlig indflydelse på processen som er planlagt til at vare resten af 2014.
Arrangørerne håber på mange deltagere på møderne – og mange gode, konstruktive og brugbare ideer til fremtidens skovpolitik i Danmark.
Efter debatten om skovprogrammet afholdes et normalt skovkredsmøde.
Alle er velkomne, og der er gratis adgang, kaffe og kage.
Af hensyn til serveringen bedes der dog om tilmelding til ia@skovforeningen.dk senest 1 uge før. Husk at skrive møde på Gisselfeld Kloster.
Mødet i skovkredsen Sjælland og Storstrøm finder sted tirsdag den 25. marts klokken 13-16 på Gisselfeld Kloster, Gisselfeldvej 12, 4690 Haslev.
Kommentarer