Debatmøde om folkekirken på torsdag i Haslev
Haslev: Torsdag aften, den 1. marts, inviteres der til fri debat om den danske folkekirke på Haslev Idrætsefterskole
Hvorfor har Danmark brug for en folkekirke?
Hvordan skal folkekirken forholde sig til de store spørgsmål?
Hvordan skaber vi en fremtidens Kirke?
Disse spørgsmål og andre væsentlige spørgsmål omkring bevarelsen af den danske folkekirke vil blive taget op i fri debat på mødet, der ikke ledes af et plenum eller ekspertpanel. Alle interesserede får mulighed for at påvirke debatten i gruppesamtaler og plenum.
Debatmødet afholdes samtidigt med 30 andre debatmøder spredt over hele landet. Initiativtagerne er Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer sammen med Indre Mission, Kirkefondet, Kirkeligt Centrum og Grundtvigsk Forum.
Mødet på Haslev Idrætsefterskole ledes af cand. theol. fhv. lektor Henning Nørhøj.
Alle er meget velkomne.
Debatmødet om folkekirken foregår på Haslev Idrætsefterskole, Bregentvedvej 10 i Haslev, torsdag den 1. marts klokken 19.00
Kommentarer