Haslev

Demensteater satte gang i minderne

I februar måned oplevede kommunens ældre, demente og deres pårørende en ny type teaterforestilling. Teateret Kriskat kom forbi plejecentrene Solhave Centeret, Hylleholt Centeret, Plejecenter Tycho Brahes Vej og Grøndalshusenes dagcenter med enkeltmandsforestillingen Memories.

Teaterstykket handler om Jack, som fejrer sin 90 års fødselsdag og genoplever sit lange liv fyldt med musik, følelser og erindringer. Forestillingen er udviklet specifikt til beboere på plejecentre og deres pårørende, og den rørende fortælling om Jack, der ser tilbage på sit lange liv satte gang i smil, grin og erindringsstrømme hos publikum.

Kommentarer