Haslev

Demonstration for et fredeligere Haslev

Lokal ildsjæl opfordrer alle der bor i Haslev til at mødes for at markere, at Haslev skal være en by for alle. Man skal kunne færdes tryg og rolig igennem byen. Også selv om det er midt om natten.

Lørdag den 26. august klokken 20.00 indkalder en lokal ildsjæl alle til at deltage i ’Vores Haslev på Torvet i Haslev.

– Natten til den 28. juli klokken 2.54 blev en 19-årig mand udsat for et gaderøveri. Det er bare ikke i orden! Lyder det fra Erik Graversen.

Læs også: 19-årig udsat for røveri i Jernbanegade

– Der er en masse mennesker her i byen, der arbejder for at skabe en masse tilbud for unge mennesker. Frivillige som læger en masse kræfter i blandt andet foreningsarbejde. Der er måske ikke alle de tilbud der burde være til alle aldersgrupper. Men det er jo en kamp som må tages op. Vi lever i et land hvor mulighederne er store for, at sætte noget i gang, fortsætter Erik Graversen.

– Alle jer som vil et Haslev for os alle,  mød op nede på Torvet den pågældende dag. Kunne være hyggeligt at se repræsentanter for de forskellige foreninger, opfordrer Erik Graversen.

– Det er ikke et arrangement hvor der er nogen form for underholdning eller andet. Det er kun for at komme ned og få en hyggelig sludder med dine medborgere i en by der skal være for alle! På alle tider af døgnet. Tag en termokande kaffe med. Eller en øl. Eller…….hvad du nu kan finde på. Og selvfølgelig……Ta’ “ja-hatten” på og vær positiv, afslutter Erik Graversen.

Dette arrangement er i forlængelse af et Erik Graversen arrangerede i vinters. Og han vil om muligt blive ved med at arrangere den slags, for et godt klima i Haslev.

Kommentarer