Samfund

Den Lille Familie inviterer alle indenfor på torsdag

dlf-jan

Faxe: Kollektivet Den Lille Familie invitere både pressen og andre interesserede indenfor i det tidlige Rosenkilde Mejeri på Præstøvej på torsdag.

I juli måned overtog en gruppe mennesker, alle med speciale indenfor IT området, lokalerne på det tidligere Rosenkilde Mejeri og dannede kollektivet Den Lille Familie, som går ud på at udnytte de mange muligheder i et bofællesskab og skabe ny og spændende vækst indenfor bl.a. IT.

Spændende nyt liv på det tidligere mejeri i Faxe

Allerede nu har mange af de omkringboende været en tur inde forbi og hilse på de nye naboer og på Torsdag har DLF – Den Lille Familie inviteret pressen og andre interesserede indenfor i det nye og spændende kollektiv.

Jan O. Nielsen vil på Torsdag kl. 19.00 åbne op for hvad det helt konkret er for nogle spændende visioner, som Den Lille Familie har og vil samtidig benytte aftenen til at give naboer og andre et godt indblik i hvad det er som der foregår i bygningerne på Præstøvej.

Jan O. Nielsen fortæller til Faxe.nu at både han og de andre i kollektivet glæder sig rigtig meget til at tage imod gæsterne på torsdag, hvor man også bl.a. vil kunne stifte nærmere bekendtskab med den gamle historiske Skt. Hans Kilde også kaldet Rosenkilden, som findes midt på ejendommen og på en spændende måde skal illustrere visionen om at alting har sit udspring i en kilde og for Den Lille Families vedkommende har man sin helt egen kilde, som gennem historien har været kendt for sit helbredende vand. En spændende kilde som i sig selv rummer en helt fantastisk historie, som Jan O. Nielsen udtrykker det overfor Faxe.nu

Det er tanken at de mange forskellige bygninger på Præstøvej i Faxe med tiden skal indeholde et meget bredt og varieret udvalg af aktiviteter, som man fra Den Lille Familie’s side netop nu arbejder på med fuld kraft og i samarbejde med en masse frivillige, som med deres arbejdskraft ønsker at bidrage med hver især deres arbejdsmæssige bidrag til fællesskabet omkring Den Lille Familie.

Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu

Kommentarer