Samfund

Den lokale bank fandt lige præcis hvad de søgte

sparekassen-sjælland

Faxe: Sparekassen Sjælland i Faxe søgte ny medarbejder til lettere rengøring igennem Faxe.nu og i ugens løb fandt de den rette medarbejder til stillingen.

Søndag aften kunne man her på Faxe.nu læse om at Sparekassen Sjælland stod og manglede en moden medarbejder til en rengøringstilling i bankens afdeling.

Souschef Marlene Schack Hansen modtog efterfølgende en håndfuld mails, flere skriftlige ansøgninger med posten samt tre personlige henvendelser i afdelingen og ud af de mange ansøgere har Sparekassen Sjælland i Faxe nu fundet lige netop den rette person til opgaven.

Sparekassen Sjælland tog skridtet at prøve at finde en ny medarbejder på en ny og alternativ måde og det blev igennem Faxe.nu og souschef Marlene Schack Hansen blev så glad for at se resultatet at hun bestemt ikke vil afvise at man vil bruge samme fremgangsmåde en anden gang.

Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu

Kommentarer