Den nye hjælpepræst indsættes i Faxe Kirke søndag
Faxe: Den 63-årige nyuddannede præst Kristian Løkkegaard afholder sin første prædiken i Faxe Kirke på søndag.
Søndag den 12. juli klokken 10:30 indsættes hjælpepræst Kristian Løkkegaard i Faxe Kirke. Den 63-årige nyuddannede præst blev ordineret til en tre måneders arbejdspraktik i Faxe og Roholte Sogne mandag den 6. juli i Roskilde Domkirke
Søndag er det er således hans første prædiken som rigtig præst.
Kristian fortæller om sig selv, at han stammer fra Esbjerg, er uddannet ingeniør og gennem den største del af sit arbejdsliv har arbejdet med miljø-teknologi, både i andres og egne firmaer. I en sen alder begyndte han at læse teologi og herunder modnedes tanken om at arbejde som sognepræst på et tidspunkt af livet, hvor mange ellers ser frem mod efterløn eller et liv som pensionist.
Læs også: Nyuddannet 63-årig præst skal tre måneder i praktik
Kristian kalder sig selv en glad grundtvigianer og ser frem til samarbejdet med sogn, menighedsråd, personaler og præster i begge sogne. Kristian bor i Hellerup, sammen med sin kone gennem 38 år, Jytte.
Efter gudstjenesten er Faxe Menighedsråd vært for et let traktement i Faxe Kirkes Sognehus (Den gamle Biograf) på Præstøvej 1A,.
Kristian Løkkegaard tiltræder officielt stillingen som hjælpepræst onsdag den 15. juli.
Kommentarer