Den smukke gamle kro bliver levende igen

Rønnede: Den nyrestaurerede landevejskro i Rønnede åbner dørene for gæster midt i august
Rønnede Kro, der er en gammel, kongeligt priviligeret kro fra 1645, har siden sommeren 2011 været genstand for en gennemgribende renovering. Inde som ude bliver der fantastiske rammer for familiefesten, konferencen eller lignende. Den nye festsal kan rumme op til 100 gæster.
-Vi glæder os mere end ord kan beskrive til at servere dejlig mad og drikke for vores kommende gæster fra midt august, fortæller Tim Albertin Rosenvinge og René Arnholt Jacobsen.
-I krostuerne tilbyder vi moderne, dansk landkøkken, der afspejler årstid og herkomst, hvortil man blandt andet kan få skænket frisktappet øl fra Faxe Bryggeri.
Læs også: Jebsen sætter Rønnede Kro i stand
Kokken Tim Albertin Rosenvinge har tidligere arbejdet på kursuscentret Hvidøre, hvor han sammen med Kristian Brandt, Klaus Nørgaard og Nikolai Wilkig viste, at man godt kan lave spændende mad af høj kvalitet, selv om man arbejder på en kursusejendom. De skrev de i øvrigt en bog om. Den hedder Køkkenet på Hvidøre.
Rene A Jacobsen driver vinforretnigen Arnholt Wine på Industriskellet 4, Rønnede.
Rønnede Kro ejes af Hans Michael Jebsen, der er forretningsmand, skibsreder, godsejer og hofjægermester. Han ejer blandt andet Rosendal Gods og Faxe Ladeplads Stationsbygning.
Man kan allerede nu bestille bord på Rønnede Kro’s Facebook-side eller på telefon 5671 4683 eller e-mail: Bestilling@RoennedeKro.dk
Kommentarer