Haslev

Den tredje hjertesti åbner 1. januar

Indvielsen af Hjertestien ved Hesede. Arkivfoto

Haslev: Hjerteforeningen Faxe Lokalkomite inviterer den 1. januar til indvielse af kommunens tredje hjertesti

Hjerteforeningen Faxe Lokalkomite inviterer traditionen tro til Nytårsmarch med motionsbingo den 1. januar. I år kombineres marchen med indvielsen af den tredje hjertesti i Faxe Kommune.

Kommunes nye hjertesti er lagt på skoleengen i Haslev. Man kan vælge mellem to ruter på enten 3,5 eller 5,5 kilometer, hvor den lange rute laver en afstikker rundt om Troelstrup.

Den nye hjertesti, der er lavet i samarbejde med Faxe Kommune, er nyasfalteret næsten hele vejen og der er sat parkbelysning op på dele af stien. Ligesom ved Hjertestierne i Faxe Kalkbrud og ved Svenskekløften er ruten afmærket med hjerteskilte. Der er foldere med ruteangivelse ved startstedet.

Til indvielsen gås den lange rute på 5,5 km lang. Undervejs vil der være et motionsbingo med fine præmier til vinderne.

Det er gratis at deltage. Husk en kuglepen.

Indvielsen finder sted tirsdag den 1. januar 2013 klokken 13.30 ved Haslev Kirke

Kommentarer