Haslev

Denne gang kom storesøster Lise på scenen

Haslev: 16-årige Lise Nygaard fra Haslev kom torsdag aften på scenen sammen med Bruce Springsteen i Boxen i Herning

Familien Nygaard fra Haslev er kæmpe Springsteen fans og de rejser gerne langt for at komme til koncert med ”The Boss”. De var derfor taget til Herning for at opleve Springsteen i Boxen. Her blev 16-årige Lotte Nygaard inviteret op på scenen af ”The Boss”.

– Jeg havde danset rimelig entusiastisk under hele koncerten, og Springsteen havde forsøgt at give mig sit plekter undervejs, men det var der en anden, der snuppede. Da den sang kom, hvor han plejer at tage en op på scenen, hoppede jeg rimelig meget, og så inviterede han mig op. Det var helt surrealistisk, fortæller Lise Nygaard. Det skriver TV2 Øst.

For 3 uger siden var det hendes lillesøster Lotte, der var den heldige.

Læs også: Springsteen dansede med Haslevit i Norge

Storesøster Lotte fik, udover at synge og danse med Springsteen, også lov til at spille lidt på en guitar. Og hun gav den fuld gas, selvom hun ikke helt ved hvordan man gør.

– Jeg freestylede bare lidt, men der var en, der sagde bagefter, at det lød som om, jeg kunne finde ud af det, udtalte Lotte til TV2 Øst, efter den store oplevelse.

Hun fik ligesom søsteren også et plekter af Springsteen.

Kommentarer